Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Et bæredygtigt pust i køkkenet

Ernæringsteknolog-studerende Line Kjær Linnebjerg, er ikke et sekund i tvivl om, at Hårslev Efterskole og teamet fortjener anerkendelse for hendes praktikophold.

Der gik ikke lang tid, før Line følte sig som en del af teamet i køkkenet på Hårslev Efterskole – alt sammen takket være Nina, Christina, Louise og Maikens imødekommenhed og gode humør.

“I køkkenet og på kontoret er der altid god stemning, så man bliver i godt humør. Der er altid plads til lidt sjov, men samtidig er man faglige,” fortæller Line, og fortsætter:

“Jeg er blevet inddraget i alt – lige fra nyt udstyr i køkkenet, til problematikker på efterskolen, til udvikling og god ledelse. Dette har gjort, at jeg er blevet sat ind i ’den virkelige verden’. For eksempel mange af de træk, Nina bruger som leder, vil jeg gerne tage med videre, når jeg selv en gang bliver leder,” siger Line Kjær Linnebjerg.

God sparring og ny viden
Køkkenleder Nina From Hansen er både stolt af skulderklappet og for alt det, de har nået sammen under praktikken:

“Line kommer alle dage i godt humør. Det er en stor hjælp med en praktikant, som brænder for sin uddannelse og kommer med opdateret viden, og som tør stille spørgsmålstegn til `Hvorfor er det sådan? ’Hvorfor gør I sådan?’ Line er fagligt dygtig, og meget nysgerrig på det praktiske. Hun har gåpåmod og stiller spørgsmål til os, men hun opsøger også selv svarene ved at ringe rundt. Så kommer hun 1 time til 2 dage senere, så har hun fået svaret. Det har bare været i orden, når hun har lavet noget,” siger Nina From Hansen, der har været Lines kontaktperson i praktikken.

“Line har været en kæmpe hjælp. Hun har strømlinet vores opskrifter, så de er lige til at bruge. Hun har også bidraget ved opdatering og opstilling af vores kostpolitik. Der var også tid til at gennemgå og ajourføre egenkontrollen med faglig viden for netop vores køkken. Vi fik også snakket om de måder, vi løser vores opgaver i køkkenet og i spisesalen, når elever hjælper med anretningen.”

Kostråd og bæredygtighed
“Det har været vildt godt og anderledes, med i nedlukningen, hvor opgaverne pludselig blev ændret. Vi har vendt hele situationen til noget godt, for Corona-nedlukningen gav os tid til at afprøve og udvikle. Vi deltog også i webinarer om de ny kostråd, og hvordan kan vi gribe det an i praksis,” fortæller Nina From Hansen.

Men opgaven udviklede sig: For at implementere vores nye kostpolitik, var det en lidt anderledes månedsplan med de nye kostråd i fokus. Målet var at bruge mindre kød og f.eks. flere linser og bønner.

“Line har været super god, og lavet smagsprøver til køkkenet, som vi alle har smagt og udviklet videre på. De unge mennesker har allerede taget godt imod de nye vegetariske retter,” fortæller Nina From Hansen.

“Jeg har fået lov til alt, som jeg har spurgt om”
“Nina har haft tillid til mig, og givet mig en masse ansvar. Det er lige fra at tjekke egenkontrolprogrammet igennem, til opdatering af mapper, fundet nye opskrifter og hjulpet til med at opdatere deres kostpolitik. Det har gjort, at jeg er vokset med opgaven, og har fået endnu mere selvtillid. Jeg har sparret meget med alle i teamet, og vi har haft mange faglige samtaler,” siger Line, og fortsætter:

“De har været interesseret i de ting, jeg har fremlagt for dem, og altid været friske og positive på ting, der skulle afprøves. Jeg kunne ikke ønske mig bedre kollegaer – her har jeg lyst til at arbejde i fremtiden,” siger Line Kjær Linnebjerg.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål