Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Er du klædt på til fremtiden?

Supply Chain Management er et led i akademiuddannelsen International Transport og Logistik. Med chefens fulde opbakning i ryggen ser to medarbejdere fra dnp denmark as frem til at komme i gang med deres videreuddannelse.

Transport, produktion, logistik, shipping, distribution, Supply Chain, kvalitetsstyring og effektivisering af værdikæden. Det er nogle af nøgleordene i en branche, hvor virksomheder og medarbejdere hele tiden skal være klar på at imødekomme krav i en konstant omskiftelig verden. Her møder vi Malene Sølvsten Millard og Helle Lyders Larsen, der begge arbejder for dnp denmark as. Målet er klart for dem begge, for i forlængelse af de indledende fag giver uddannelsen International Transport og Logistik mulighed for specialisering – enten inden for Indkøb eller Transport.

Personlig og faglig udvikling
Drivkraften for Malene Sølvsten Millard, der er indkøbschef i dnp denmark as i Greve, var lysten til at prøve noget nyt inden for et felt, som hun har beskæftiget sig med i mange år. Hun har allerede afsluttet første modul om Logistik, som kun har gjort hende mere sikker i sin sag.

”I en branche, der hele tiden ændrer sig, og på en arbejdsplads, hvor vores funktioner mere og mere overlapper hinanden er man nødt til at være et par skridt foran. Jeg er så heldig, at min arbejdsplads vil betale min videreuddannelse. De bakker op omkring min beslutning, også selvom jeg måske vil noget andet fremadrettet. Det er win-win, fordi jeg kommer hjem med viden, som jeg kan bruge med det samme. Det er kun en styrke af mig både fagligt og personligt. Du bliver nødt til at klæde dig på til fremtiden,” siger Malene Sølvsten Millard.

Få papir på erfaring og viden
Hvor Malene Sølvsten Millard ser frem til at komme i gang med Indkøbssporet, ser Helle Lyders Larsen frem til at prøve kræfter med specialiseringen inden for Transport.

”I seks år har jeg været i en logistikafdeling med produktionsordrer, og jeg har i noget tid efterspurgt en mulighed for nye indgangsvinkler. For at følge med tiden skal jeg også øge mit kendskab inden for transport og shipping. Jeg ser frem til at få flere værktøjer at arbejde med,” siger Helle Lyders Larsen.

Brug tiden på det
Direktør i dnp denmark as, Niels Hermansen, støtter fuldt ud sine medarbejderes videreuddannelse. Faktisk var det ham, der gjorde Malene Sølvsten Millard opmærksom på muligheden. Et nyhedsbrev fra Erhvervscentret Greve blev startskuddet.

”Det er første gang, at vi ser en uddannelse struktureret på denne måde. Du kan vælge at tage den i små bidder og hen ad vejen. Man binder sig ikke til en længere periode ad gangen. Det er overskueligt, og det giver en stor fleksibilitet, fordi du kan passe det ind i dit arbejde og stadig have tid til familien. Specielt jeres uddannelse er en fornuftig investering for alle parter, og vi får hurtig tilbagebetaling. Jeg mener det faktisk,” siger Niels Hermansen.

Akademiuddannelsen International Transport og Logistik udbydes i et samarbejde mellem Zealand og Greve ErhvervsCentret.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål