Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Diplomuddannelse i Ledelse gav lavere sygefravær og mere social kapital

Sygeplejerske Gry Lærke Jensen er afdelingsleder på et plejecenter i Greve. Diplomuddannelsen i Ledelse på Zealand har gjort hende mere afklaret og givet hende et bedre sprog for ledelse. Uddannelsen har også klædt hende bedre på til konflikthåndtering og coaching af medarbejderne.

Gry er afdelingsleder på plejecentret Strandcentret i Greve. I december 2020 blev hun færdig med diplomuddannelsen i Ledelse på Zealand. Hun kom fra en stilling som centersygeplejerske og blev ”prikket” til det nye lederjob – og til at starte i et treårigt ledertraineeforløb med en diplomuddannelse i Ledelse på Zealand som omdrejningspunkt. Her tre år senere er hun ikke i tvivl om, hvad hun har fået ud af at tage en lederuddannelse:

”Jeg har fået en masse værktøjer i forhold til at lede medarbejdere og også et sprog for det. Jeg har fået en masse viden både fagligt og personligt, og det har gjort det nemmere at være leder. Før var det svært at skulle forsøge at lede mennesker, fordi jeg ikke selv rigtig vidste, hvor jeg skulle hen, og det er jo det man begynder med på diplomuddannelsen i ledelse – det personlige lederskab,” fortæller Gry.

Målbare facts
Men det er ikke bare Gry, der føler og ser sig selv som en bedre leder, og hun vil klart anbefale andre at tage en lederuddannelse. Hvis der skulle komme en LEAN-konsulent forbi for at måle og veje værdien af uddannelsen, så ville det være ligetil:

”Havde du for bare to år siden spurgt mig, kunne jeg uden tøven svare høj grad af social kapital, lavt sygefravær og god økonomi. Og det er jo nogle målbare facts. Med krigen i Ukraine står vi med en hel anden virkelighed i hele verden, men det er også noget, vi mærker i vores lille liv og hverdag i Strandcenteret. Nu er de stigende energipriser og usikkerhed noget vi dagligt skal forholde os til,” siger hun.

Coaching får alle på banen
For Gry er der ingen tvivl om, at det er en god ide at tage en lederuddannelse, og hun bruger af den dagligt i hverdagen i Lærkehuset, fortæller hun:

“For eksempel på samarbejdsmøder: Når medarbejderne kommer med alle deres ideer, og de stikker i alle mulige retninger, så kan jeg bruge noget fra coaching-faget. Så giver jeg dem nogle post-it, og så får de fem minutter hver især til at skrive forbedringer og ønsker på den grønne og udfordringer på den gule. Så samler vi op i plenum. Det er jo en coachingmetode – jeg hører noget fra alle medarbejdere og ikke kun den ene, der altid fylder og taler. Medarbejderen, der aldrig siger noget, men reflekterer rigtig meget, får jeg også igennem ved at lave den øvelse,” siger Gry.

Bedre konflikthåndtering
Når det ind i mellem slår gnister, medarbejderne imellem, så har Gry også fået nogle redskaber i værktøjskassen, som hun ikke umiddelbart havde med fra sygeplejerskeuddannelsen:

“Der er også noget konflikthåndtering i ledelse: To medarbejdere, der bliver sure på hinanden. Det bliver til sådan noget ”Du gør altid… ” og ”Du gør aldrig… ” Det bliver virkelig personligt. Så har jeg holdt det på opgaven: Hvad var det, der skete i opgaven? Hvad er det, vi er til for? Hvad er kerneopgaven? Nu har jeg noget teori og et sprog og kan sige: Fint – du vil gerne arbejde her, og du vil også gerne arbejde her, så indenfor den næste halve time, så skal vi finde ud af, hvordan vi kommer videre. Og det er jo ikke kun én gang, jeg har gjort det – jeg er i et kvindedomineret fag, og der er mange meninger og kulturer, og de ryger nogle gange lidt i totterne på hinanden, så det er mange gange, jeg har været inde og konflikthåndtere,” fortæller Gry.

Netop konflikthåndteringen var grænseoverskridende for fire år siden, da Gry var nyudnævnt gruppeleder:

“Som person var det ikke rart at være i som helt ny leder. Jeg er jo sygeplejerske; jeg er sådan en omsorgsperson, så jeg vil jo gerne have, at alle har det godt,” fortæller hun.

Borgertilfredsheden stiger
Og folk har det i stigende grad godt, efter Gry tog sin diplomuddannelse i ledelse på Zealand. Hver tredje måned laver de internt i Lærkehuset en måling af borgertilfredsheden. Og de sidste år er den også kun gået opad.

Læs mere om Diplomuddannelsen i Ledelse på Zealand her.

Læs om valgfaget Ledelse og coaching her.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål