Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Den gode fortælling er det stærkeste kort i sundhedssektoren

I en sektor, hvor flere og flere shopper mellem stillinger for lidt mere i løn, mangler der ifølge ældrecenterleder Kristina Stange en stærk fortælling om det meningsfulde fællesskab imellem sundheds- og plejemedarbejdere. Det er hendes vigtigste mission, som leder i sundheds- og plejesektoren, at dyrke den gode fortælling sammen med medarbejderne.

-”Der er brug for, at vi styrker fortællingen om vores arbejdsfællesskab som velfærdsprofessionelle. Vi har brug for at være en del af den gode historie om, at vores fag er nødvendigt og at vi er en del af noget ekstremt meningsfuldt, hvis vi skal kunne rekruttere de bedste medarbejdere og fastholde dem. Lige nu går udviklingen den modsatte vej: Medarbejdere skifter job for få kroners forskel og det skaber en usund konkurrence mellem institutioner. Og flere ser sig ikke som en del af et vigtigt fællesskab, som udfører et meningsfuldt job, der gør en forskel for alle i dette samfund. Og det gør det lettere at smutte hen, hvor ’græsset er grønnere,’ rent materielt, i forhold til goder og løn,” forklarer Kristina Stange.

Vi er meget mere end vores opgaver
Som leder prioriterer Kristina Stange at være i tæt i dialog med sine medarbejdere i hverdagen: – ”Der er en tendens til, at medarbejdere i vores sektor udvikler et tunnelsyn i forhold til deres job – de ser deres job som summen af opgaver alene. Men jobbet er så meget mere; noget man bør være stolt af at være en del af. Jeg er derfor meget opmærksom på at tage de negative historier i opløbet – og at fremme de gode. Det er vigtigt at være aktiv i at opbygge de fælles historier om faglighed, fællesskab og fokus på, at vi er en del af noget større: Noget, som er vigtigt for beboerne, for os og for hele samfundet,” pointerer hun.

Værktøjerne fik Kristina på Diplomuddannelsen i Ledelse
Det at bygge en fælles fortælling op om alt det positive er en disciplin, Kristina lærte på Diplomuddannelsen i Ledelse på Zealand: – ”Det at arbejde med narrativer, som det hedder i fagjargon, var en øjenåbner for mig. Det er for mig at se et af de vigtigste ledelsesgreb til at styrke sammenhold, arbejdsglæde og selve vores arbejdsidentitet. Det kan gøre en stor forskel for at rekruttere og fastholde, at der er en stærk og positiv fortælling om en arbejdsplads – og hele sektoren, for den sags skyld,” slutter Kristina Stange.

Kristina Stange er nystartet leder af et ældrecenter i Faxe med godt 50 beboere og har som 42-årig allerede et stærkt cv inden for ledelse i flere dele af sundheds- og plejeområdet. Kristina er uddannet sygeplejerske og bor med sin familie i Regnemark på Midtsjælland.

3 GODE RÅD
Kristinas 3 tips til ledere i sundhedssektoren:

  • Opfang negative historier og afmonter dem i opløbet
  • Opbyg en fælles fortælling gennem mange små positive historier
  • Engager medarbejderne i fx workshops om en fælles fortælling

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål