Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Søg dispensation

Hvad kan du søge dispensation for?

Studieaktivitetskrav: Hvis du ikke har levet op til aktivitetskravene på din pågældende uddannelse (grundet særlige omstændigheder) og står til at blive udmeldt, kan du søge om dispensation for aktivitetskravet. (Eksempelvis kræves det på de fleste af Zealands uddannelser, at studerende består 45 ECTS inden for et studieår, dette kunne være et aktivitetskrav på uddannelsen).

Ekstra eksamensforsøg (4. eller 5. eksamensforsøg): Hvis du ikke har bestået din eksamen efter 3 eksamensforsøg, kan du søge om ekstra forsøg.

Forlænget studietid/Alternativ studieplan: Hvis der er særlige omstændigheder, som gør, at du ikke kan følge din uddannelse på normeret tid, kan du søge om dispensation til at få en alternativ studieplan og derved muligvis udskyde nogle eksamener.

Ønsker du at søge om særlige vilkår til eksamen, fx forlænget tid, skal du kontakte en studievejleder for at sætte gang i den proces.

Er du i udlandet og kan du ikke rejse til Danmark? I så fald kan du ansøge om lov til at tage eksamen online. Du skal ansøge senest 10 dage før eksamen.

Inden du søger dispensation

Inden du søger dispensation, skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvad der mere konkret ligger til grund for din ansøgning. Du kan kun få dispensation, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det er op til Zealand at vurdere, hvorvidt der er tale om særlige omstændigheder, og det er dit ansvar at tydeliggøre og dokumentere de usædvanlige forhold i din ansøgning.

Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning sørger for at beskrive følgende:

  • Hvad er det, du gerne vil søge dispensation for – hvilken regel/hvilket forhold? Det vil være en god ide at forklare, hvad det er, du gerne vil have lov til.
  • Fortæl hvad der forhindrer dig i at opfylde de gældende retningslinjer for din uddannelse. Det er en god ide at beskrive de usædvanlige forhold, som gør sig gældende i dit tilfælde.

Derudover er det vigtigt, at du husker at vedhæfte dokumentation i form af lægeerklæringer, journaler eller lignende, der kan understøtte din sag. Du skal selv afholde udgiften til dokumentation/lægeerklæring.

Tal med en studievejleder

Vi opfordrer dig til at tale med en studievejleder, inden du indsender din dispensationsansøgning. Studievejlederen kan forklare dig nærmere omkring reglerne, og I kan sammen gennemgå, hvad du skal huske at få med i din dispensationsansøgning. Klik her for at finde kontaktoplysninger til studievejlederne.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål