Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Autoteknolog ser ind i fremtidens bilbranche

Tidligere Zealand-studerende og autoteknologuddannet Frederik Siemen er i dag værkfører med ansvar for driften hos P. Christensen Mercedes-Benz. Kombinationen af ledelsesansvar, teknisk viden, servicedesign og dynamikken ved kundekontakten er en vigtig motor for ham.

Autobranchen er under konstant forandring, og det gælder om at følge med. Det kender 33-årige Frederik Siemen, der blev uddannet autoteknolog tilbage i 2019, alt til. For ham er det en personlig drivkraft at blive udfordret og kunne dygtiggøre sig – både på produkter og inden for de nyeste teknologier og autotekniske systemer. Men det er lige så vigtigt for ham at skabe god kontakt til kunderne og tænke i service design.

Frederik er stolt af at være del af P. Christensen Mercedes-Benz i Albertslund.

”Det er det vildeste værksted, jeg nogensinde har været på med hensyn til hvor dygtige folk er, og det er en kæmpe motivation at være en del af det. Vi har for eksempel en tidligere lærling, som blev regionsmester i Skills og kom med til DM.”

Ambassadør for uddannelsen
Med ønsket om at følge med udviklingen og ambitionerne, var det et helt naturligt valg for Frederik at bygge videre på sin erhvervsuddannelse som mekaniker med den videregående uddannelse til autoteknolog, som erhvervsakademiet Zealand i dag udbyder på afdelingen i Køge. Inspirationen til at læse videre kom oprindeligt fra en lærlingekollega, som ville være autoteknolog, når han blev færdig.

At komme tilbage på skolebænken og kaste sig over opgaveskrivning i et andet format end tidligere krævede indledningsvist lidt tilvænning, men to år er ingen tid med alt det, man får med sig videre, mener Frederik Siemen.

Med kunden i fokus
I dag er der et øget fokus på smidighed i service design – også på eftermarkedet. Det er Frederik også sporet ind på.
”Det er vigtigt, at du lytter til, hvad kunderne efterlyser, når de kommer ind til os. Og når man kan genkende et servicedesign, der rent faktisk virker, så handler det om at optimere det. Det synes jeg er interessant, for her har man mulighed for at bringe sin viden i spil. Det handler i den grad om at gøre kundens rejse gennem butikken nemmere.”
”Jeg elsker også at være en ambassadør for uddannelsen. Jeg synes nemlig, der er rigtig mange mennesker, der forlader autobranchen af den forkerte årsag. Det handler om to års investering i dig selv, hvor du alligevel er i praktik i den sidste del af uddannelsen,” siger Frederik.

Klædt på til fremtiden
Frederik holder også stadig kontakten til sine tidligere studiekammerater og undervisere, besøger gerne sit gamle studiested Zealand for at fortælle nuværende autoteknolog-studerende om mulighederne med uddannelsen eller inviterer inden for hos P. Christensen ved virksomhedsbesøg. Han synes, det er et vigtigt slag at slå.

”Hvis du står som mekaniker og vil du gerne noget mere, så giver det god mening at tage forbi til et Åbent Hus eller finde nogle autoteknologer på LinkedIn, som hjertens gerne vil snakke og fortælle om uddannelsen og mulighederne,” siger han.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål