Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Autoteknolog godt fra start

For første gang efter sommerferien kan man læse til autoteknolog på Zealands afdeling i Køge på Lyngvej 21.

Autoteknolog, den nyeste uddannelse i Køge, tegner sig som et eftertragtet valg blandt de uddannelsessøgende unge på Sjælland. Tidligere har Zealand udbudt uddannelsen fra afdelingen i Næstved.

”Vi glæder os over at komme godt fra start med autoteknologuddannelsen. Den supplerer og understøtter det eksisterende udbud af uddannelser, som vi har i Køge, og så taler den sig direkte ind i auto- og mobilitetsbranchen, der udvikler sig ekspotentielt i øjeblikket,” siger studieleder Henrik Andersen.

Glæder sig til studiestart
Efter sommerferien møder nuværende og nye studerende ind til studiestart i helt nye omgivelser på Lyngvej 21 i Køge. En af dem, der glæder sig, er 27-årige Louise Bredøl. Hun er optaget på uddannelsen til autoteknolog. Efter flere år i butiksbranchen og i plejesektoren var Louise Bredøl endelig klar på at følge sin store interesse for biler og teknologi:

”Jeg er lidt af en mønsterbryder. I min familie er jeg den første, der vælger en videregående uddannelse, så det gør mig stolt, at jeg nu får studieplads på autoteknolog. Jeg har altid elsket biler, computere, teknologi og synes fejlfinding er rigtig spændende. Det kriller helt i fingrene,” siger Louise Bredøl og fortsætter;

”Min kæreste er i øvrigt hydraulikmekaniker, så det har vi nørdet lidt med sammen. Nu ser jeg bare frem til to lærerige år, og jeg glæder mig helt ekstremt til at komme i gang. Og så er jeg spændt på, hvem jeg kommer på hold med, samarbejde med dem og på den måde møde mine fremtidige kolleger, som de jo bliver bagefter.”

Bliv en del af studielivet
I Køge er det fortsat muligt at starte på et studie til sommer. Læs mere på zealand.dk, hvor listen over ledige pladser opdateres løbende.

Kom til åbent hus
Tirsdag den 4. august fra klokken 16:00-18:00 holder Zealand åbent hus på Lyngvej 21 i Køge for alle, der har lyst til at høre mere om uddannelserne og mulighederne med dem.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål