Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Ansat i en sårbar sektor – hvad nu?

Tommy Galzote Hinsch arbejder i Kastrup lufthavn for servicevirksomheden Aviator, der bl.a. står for bagagehåndtering – og det gør han stadigvæk! For det er ingen hemmelighed, at der lige nu er mange, der mister deres job på Danmarks største arbejdsplads på grund af den ødelæggende effekt for luftfarten, som coronavirus har haft.

Men skulle han miste sit job, er han bedre rustet end for et par år siden, da han har efteruddannet sig på Zealand sideløbende med jobbet: – ”Jeg kan nu kalde mig akademiuddannet i IPP – Innovation, Produkt og Produktion – det er ikke fordi, jeg nu er ekspert i alle mulige andre fag, men uddannelsen giver mig en ballast, jeg ikke havde før. Jeg har arbejdet i Aviator i mange år, og det regner jeg med at gøre i en rum tid endnu. Men jobbet er fysisk opslidende for mange, og i disse tider er det smart at have efteruddannelse på sit cv – noget, der giver mig papir på, at jeg faktisk kan træde ind i andre virksomheder og brancher, hvis jeg skulle være så uheldig at miste sit job. Jeg kan da åbne flere døre nu og søge meget bredere, hvis jeg skulle, ” forklarer Tommy.

Fleksibilitet er vigtig
Tommy har netop afsluttet sin efteruddannelse i Innovation, Produkt og Produktion, på Zealand. Et forløb, der startede i 2018 i samarbejde mellem Zealand og 3F. Undervisningen foregik i 3F’s lokaler i Kastrup, hvor de fleste af de deltagende Aviator-ansatte bor: -”Den fleksibilitet, at vi havde kort til de ugentlige undervisninger, har gjort en stor forskel. Balancen mellem familieliv, job og uddannelse har fungeret rigtig godt, selv med skiftende arbejdstider,” tilføjer Tommy.

Den skræmmende skolebænk gør stolt
Det er ikke lige let for alle, pludselig at skulle tilbage i undervisning med pensum og prøver: -”Niveauet på uddannelsen var nok en smule højere end forventet, men det hjalp at være i samme båd med en masse kollegaer på holdet – og at vi havde en virkelig inspirerende og hjælpsom underviser gennem forløbet, der nærmest var en mentor for os. Man er jo ikke ligefrem vant til at læse flere hundrede sider i en bog om fx anvendt økonomi, projektledelse, innovationsledelse, produktionsoptimering, konceptudvikling, forretningsmodeller og organisation, som var blandt de fag, vi kom igennem på IPP-uddannelsen. Men det gør jo bare en ekstra stolt over at have gennemført uddannelsen, når man ikke er vant til at være på skolebænken og man er nødt til at læse en del for at forberede sig.” forklarer Tommy med et glimt i øjet.

Foto: Tommy Galzote Hinsch (foto: Zealand)

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål