Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Handelsøkonom

Vil du undgå at blive sat i bås? Med en Handelsøkonom får du en bred erhvervsrettet uddannelse. Bliv klar til jobs inden for salg, indkøb, logistik, strategi, detail og handel. Valget er din business!

Om uddannelsen

Overblik er et nøgleord for en Handelsøkonom. Undervejs i uddannelsen får du trænet din evne til at se og tænke bredt. Du får grundlæggende viden om erhvervsøkonomi, styring, samfund, organisering, handelskommunikation med en specialisering inden for eksempelvis indkøb, salg, markedsføring, detailhandel, logistik eller forhandlingsteknik. Med andre ord er det en uddannelse, som henvender sig til dig, som drømmer om et job inden for forretningsverdenen.

Skal det være salg, indkøb, logistik, strategi, detail eller handel? Det ved kun du – det er dig, der sætter retning. Vi kommer med erhvervsrettet og praksisnær uddannelse, som stiller dig godt uanset hvad. Og tilbage til det med overblikket – det får du brug for i alle de snitflader, du får med kollegaer og samarbejdspartnere på din kommende arbejdsplads.

Hvad kan du blive som Handelsøkonom

Med en uddannelse som Handelsøkonom bliver du fagligt bredt funderet inden for indkøb, salg og markedsføring i handelsvirksomheder. Zoomer vi ind, ser vi, at du vil stå godt til arbejde inden for områder, som drejer sig om salg og indkøb, logistik, detailhandel, kommunikation, markedsføring og iværksætteri. Som færdiguddannet vil stillingsbetegnelser for dig som Handelsøkonom typisk være Supply Chain Coordinator, marketingkoordinator, E-commerce koordinator, indkøbs- eller salgskoordinator og account manager. Med andre ord – masser af muligheder for dig at udfolde dig i. Ingen bås til dig.

Få job inden for:
  • Salg & indkøb
  • Logistik
  • Detailhandel
  • Iværksætteri
  • Kommunikation & markedsføring

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 — eller pr. mail: optag@zealand.dk

Titel Handelsøkonom
Niveau Erhvervsakademi (EAK)
Varighed 2 år
ECTS point 120
Sprog Dansk
Studiestart September
Steder Femøvej 3, 4700 Næstved
Lignende Finansøkonom, Markedsføringsøkonom
Opret PDF-brochure - du kan lægge flere sider til undervejs
Tilføj til PDF-brochure
Slet din PDF-brochure
Dette vil slette hele din PDF-brochure...

smilende kvindelig studerende der sidder til undervisning

Hvordan er det at være handelsøkonom?

Hør Frederikkes historie

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Uddannelsens indhold

Omsæt din teori til praksis
For at du kan blive en dygtig handelsøkonom vil vores undervisere give dig stor indsigt i teori og i brancherne indenfor den brede handelsparaply, du skal arbejde i. Sammen med dine medstuderende vil du få trænet dine færdigheder af i praksis.

Vores undervisere kommer med erfaringer fra erhvervslivet, så de kan let tappe ind i den virkelighed, du skal ud og arbejde i. Der er mange cases på studiet for at understøtte dig fagligt. Du får viden om salg, strategi, markedsføring, erhvervsøkonomi, indkøb og logistik. Du opnår brugbar viden om en handelsvirksomheds organisering og styring. Du lærer at planlægge, organisere og gennemføre handel med produkter og serviceydelser – såvel fysisk som digitalt – og både til private kunder og virksomheder. Du møder virkeligheden i form af virksomhedsbesøg, og du kommer selv i et længere praktikforløb på otte måneder, hvor du i øvrigt får løn. Og oveni kan fintune dig selv som Handelsøkonom undervejs i praktikken.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen på Handelsøkonom er et godt mix, som skal tilgodese, at du får den bedste indsigt og tyngde i din faglighed. Færdighederne bygges på som teori, som praksis og som cases.
Du bliver en del af et godt studieliv, hvor du oplever, at dine undervisere er tæt på – og at de formår at få dig klar til erhvervslivet. Luft under vingerne er det, du har brug for. Så kommer overblikket, når du står sikkert i det faglige stof.

Du kommer til at arbejde i dybden med driftsøkonomiske problemstillinger og gennemføre markedsanalyser. Du lærer at vurdere en virksomheds idé, mål og strategi, og du lærer at identificere en virksomheds interne og eksterne forhold. Det er nødvendigt for, at dine analyser holder. Du får kendskab til nye tendenser fra marked og samfund, og du lærer analyse af økonomiske ressourcer og organisatoriske forhold. Derudover får du konkret viden om en virksomheds handelsprocesser fra indkøb til slutbrugeren. Undervejs stifter du bekendtskab med teknologier til salg og markedsføring, og til hvordan supply chain management hjælper virksomhedens processer smidigt.

Hvis du får lyst til at lære mere, så skal du vide, at både RUC og SDU tilbyder meritforløb eller merit for nogle fag fra akademiuddannelser så som Handelsøkonom.

Det betyder, du kan bygge videre på din Handelsøkonom til en fuld bacheloruddannelse frem for at skulle begynde forfra. Læs om mulighederne for meritforløb på RUC og SDU. Hvis du har behov for vejledning om videreuddannelse, så kontakt endelig vores studievejledning. De vil elske at hjælpe dig.

Adgangskrav

Følgende giver adgang til uddannelsen:

  • Gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF), alle med engelsk C
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen med engelsk C
  • Detailhandel med specialer
  • Handelsuddannelse med specialer
  • Generel kontoruddannelse eller kontoruddannelse med specialer
  • Finansuddannelsen
  • Eventkoordinator
  • Detailslagter med specialer
  • Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed suppleret med engelsk C og enten matematik D eller erhvervsøkonomi D

Bemærk!
Hvis du har et udenlandsk adgangsgrundlag skal du dokumentere, at du har bestået Studieprøven og alle dens delelementer, for at kunne blive optaget på dansksprogede uddannelser på Zealand. Såfremt du på anden måde kan dokumenter dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering.

Hvis du er fra et andet nordisk land og dansk, norsk eller svensk indgik i din adgangsgivende eksamen, skal du normalt ikke tage en danskprøve.

 

Studieordning
Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt at dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.

LÆS MERE OM SU HER

Tranportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

Læs mere om transportrabat her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål