Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Vi afdækker hele tiden behovet for kompetencer

Det Kgl. Bibliotek har i samarbejde med Zealand fået tilpasset diplomkurser i projektledelse og strategisk ledelse, så de er målrettet præcis til det, som medarbejderne har brug for.

Over de seneste år har Det Kgl. Biblioteket sendt medarbejdere af sted på i alt fem virksomhedsrettede undervisningsforløb i projektledelse hos Zealand.

“Vi værdsætter, at Zealand målretter diplomkurser netop til os. Det er projektledere eller medarbejdere, som gerne vil vide noget mere om projektledelse, der har været på kursus. De projekter vi kører, er meget forskellige. Det kan være alt fra indførelse af nye it-systemer og måder at arbejde på til byggeprojekter,” fortæller uddannelseskoordinator hos Det Kgl. Bibliotek Lis Nielsen.

Hun er ansvarlig for den interne og eksterne uddannelse af medarbejderne. Når der afholdes MUS-samtaler, får hun løbende informationer om de ønsker til uddannelse, som ledere og medarbejdere har. Det Kgl. Bibliotek er en arbejdsplads med mange forskellige typer job – lige fra vagtbetjente, administrative medarbejdere og bibliotekarer til it-medarbejdere og forskere.

Kompetenceudvikling er vigtigt
Det er et mål for Det Kgl. Bibliotek at udvikle alle ansattes kompetencer både med målrettede kurser eller længerevarende efteruddannelse og ved ændring af arbejdsformer og -indhold. Det skal sikre en tidssvarende løsning af opgaverne. Det er særligt efteruddannelser inden for ledelse, der er relevant.

“Kompetenceudvikling er jo rigtig vigtigt. Hvis vi skal kunne udvikle vores organisation, skal vi også udvikle vores medarbejdere. Det er vi simpelthen nødt til. Hvis vores organisation skal fungere godt og være fremtidssikret, skal vi sørge for, at vores medarbejdere bliver uddannet i det, der er behov for. Vi afdækker hele tiden behovet for kompetencer,” siger Lis Nielsen.

Danmarks nationale bibliotek er midt i en digital transformation, hvor flere materialer fx tekst, billeder og lyd skal digitaliseres, så mange flere borgere får adgang til dem. I den sammenhæng er der brug for ny viden om, hvordan man får sådan et projekt i mål på den bedste måde.

Fælles referenceramme
Det Kgl. Bibliotek, der er en fusion af Statsbiblioteket i Aarhus og Det Kongelige Bibliotek i København i 2017, beskæftiger i alt 629 fastansatte og 205 studentermedhjælpere. Institutionen er en stor arbejdsplads med to hovedadresser, så de medarbejdere, der deltager i virksomhedskurserne på Zealand, kender ikke nødvendigvis hinanden i forvejen, men på den måde kommer de til det.

“Når en stor gruppe har været af sted og lærer hinanden at kende på den led, skaber det nogle bånd. Det gør, at de får lettere adgang til at løse opgaver på tværs i organisationen, og det kan alle drage nytte af. Det har været rigtig godt, at der er mange af vores medarbejdere, der har været igennem det samme uddannelsesforløb, fordi man får en fælles referenceramme, når man har hørt de samme ting,” fremhæver Lis Nielsen.

De medarbejdere, der har været igennem uddannelsesforløbene, har oprettet et projektledernetværk, hvor de deler erfaringer og viden. På et enkelt af deres netværksmøder har de haft oplæg fra en underviser fra Zealand.

Ny kompetencestrategi
Det Kgl. Biblioteks personalepolitiske værdier er arbejdsglæde, kompetence, tillid, respekt, rummelighed og nyskabelse. Og med afsæt i disse værdier skal biblioteket i gang med at lave en ny kompetencestrategi.

“I og med, at vi er så stor en organisation, foregår kompetenceudviklingen forskelligt. Så derfor er det noget med at finde ud af, hvordan vi skal gøre det i hver enkelt afdeling, så vi får det bedste udbytte,” siger Lis Nielsen.

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål