Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Studerende skaber bæredygtige smagsoplevelser ved Roskilde Spiser Grønt

Fødevareteknologstuderende fra Zealand udviklede i samarbejde med lokale virksomheder kreative, veganske retter til Roskilde Spiser Grønt – og delte både smagsprøver og viden om bæredygtige råvarer med de besøgende.

I dag har vores dygtige fødevareteknologstuderende deltaget i Roskilde Spiser Grønt på Stændertorvet i Roskilde. Her præsenterede de deres madprojekter og uddelte smagsprøver til de mange nysgerrige fremmødte. Retterne var udviklet gennem den seneste uge og viste både vores studerendes kreativitet, faglige kunnen og engagement.

Roskilde Spiser Grønt er iværksat af Grønt Omstillingsforbund – Roskilde (Go-Roskilde), som arbejder for at fremme den grønne omstilling i Roskilde Kommune. Deres arbejde spænder fra at ændre hverdagsvaner inden for mad, transport og forbrug til at påvirke de større rammer for, hvordan vi producerer og lever. Denne uge var det Zealands studerende, der tog teten og kom med deres bud på, hvordan man kan skabe lækre og bæredygtige retter.

”Vi er stolte af, at vi på Zealand har mulighed for, at vores studerende kan indgå i meningsfulde samarbejder som med Grøn Omstilling Roskilde, hvor vi både skaber noget praksisnært og bidrager til indsatsen omkring udviklingen af bæredygtige løsninger,” siger Zealands rektor Rasmus Frimodt.

En uge med innovation, samarbejde og smag

I løbet af ugen har 19 fødevareteknologstuderende fra 2. og 3. semester arbejdet tæt sammen med tre fødevarevirksomheder:

Nikris WoW! Plantebaseret – plantebaseret cheddar

Contempehrary – tempeh af hestebønner, bønnesauce og bønnepaste

CrispyFood – tekstureret ærteprotein og ærtestivelse

Opgaven har været at udvikle velsmagende, veganske retter, hvor virksomhedernes råvarer indgår som centrale elementer. Resultatet blev et udvalg af bæredygtige smagsoplevelser, som de besøgende på Stændertorvet fik mulighed for at prøve.

De studerende præsenterede ikke kun deres retter, men delte også historien bag ingredienserne og samarbejdet med virksomhederne. De fortalte om, hvordan bæredygtige råvarer kan indgå i nye opskrifter, og gav de besøgende et indblik i den kreative proces i køkkenet.

Arrangementet gav ikke bare de studerende mulighed for at arbejde med ægte produktudvikling i samarbejde med erhvervslivet – det var også en chance for at vise, hvad en uddannelse som fødevareteknolog kan føre til, og hvordan fagligheden kan bruges til at skabe konkrete løsninger på fremtidens madudfordringer.

En særlig tak til underviserne Tomas Olofsson, Birgitte Sterup Hansen, Ulla Uebel og Karen Lindgaard for deres vigtige rolle i at gøre forløbet til en succes.

 

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål