Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Nyt værktøj gør designvalg mere kvalificerede

Adjunkt og designer Daniel Uhrskov Hilleberg fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi har udviklet et værktøj, der gør det lettere at træffe kvalificerede beslutninger om farver og design. VERT-testen kombinerer data og følelser – og skaber værdi både i undervisning, forskning og i virksomhederne.

Farver er på mode, og vi bombarderes dagligt af visuelle indtryk. Alligevel mangler vi et præcist sprog for at tale om design, æstetik, billeder, farver og visuelle indtryk. Men paradoksalt nok er vores sprogbrug omkring det visuelle blevet fattigere.

”Når vi designere fremlægger vores arbejde, ender diskussioner om farver alt for ofte i floskler og synsninger. Det gør det svært at kvalificere beslutningerne i en professionel sammenhæng,” fortæller Daniel Uhrskov Hilleberg, der til daglig underviser erhvervsakademiet multimediedesignere i design og user interface.

 

Fra farveteori til VERT

Derfor har Daniel Uhrskov Hilleberg som en del af sit forskningsarbejde på Zealand skabt VERT – Visual Emotional Rational Test. Testværktøjet kan hjælpe designere og virksomheder med at træffe bedre beslutninger – både æstetisk og forretningsmæssigt. Samtidig får brugerne af værktøjet målelige data med kvalitative indsigter i, hvordan vi reagerer på visuelle udtryk.

”Mit forskningsprojekt viser, at der er behov for en ny måde at tale om farver, former og typografi på – en metode, der kan skabe struktur i dialogen og understøtte de kreative valg. VERT hjælper kommunikationen på vej og giver os en struktureret dialog om designvalg. Samtidig giver det testpersoner tryghed, så de deler endnu mere værdifuld feedback,” fortæller han.

Forskning med afsæt i praksis

Zealand arbejder målrettet med at udvikle viden, der kan bruges direkte i erhvervslivet. Daniels projekt er et eksempel på, hvordan praksisnær forskning kan skabe nye metoder, som både styrker dialogen om det visuelle og giver virksomhederne et stærkere grundlag for at træffe beslutninger. For Daniels multimediedesigner-studerende bliver VERT ligeledes et eksempel på, hvordan forskning omsættes direkte til praksis. Det giver mulighed for at samarbejde med et konkret værktøj, som både skærper de faglige kompetencer og styrker evnen til at argumentere for designvalg.

”Testværktøjet VERT hjælper og giver en gavnlig struktur. Samtidig skaber det tryghed for testpersonerne, så de deler mere værdifuld feedback,” forklarer Daniel og fortsætter, ”værktøjet kan anvendes på alt fra moodboards og emballagedesign til branding, typografi og farvevalg, og på den måde sætter vi gang i konstruktive designprocesser til gavn for alle involverede,” siger Daniel Uhrskov Hilleberg.

For virksomheder giver VERT en ny mulighed for at kvalificere designbeslutninger, som kan styrke både brand og bundlinje. Flere virksomheder har allerede testet VERT – og responsen har været overvældende positiv:

”Jeg har fået tilbagemeldinger om, at VERT ikke bare er brugbart, men ligefrem nødvendigt. Det er et værktøj, der kan implementeres hurtigt og skabe værdi på bundlinjen,” siger han.

Vil du prøve VERT?

VERT kan downloades gratis, og Daniel deler løbende både resultater og metoder fra sit forskningsprojekt.

”Det er fedt at stå med et datasæt, når man skal overbevise en aftager om at vælge netop ens design. Jeg håber, at endnu flere får glæde af værktøjet,” afslutter Daniel Uhrskov Hilleberg.

Læs mere og hent VERT her: : http://www.visualcolorproject.com/

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål