Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Godt samarbejde betaler sig

Et konkret samarbejde mellem aktører fra det lokale erhvervsliv og Zealand fører til, at uddannelsen til Finansøkonom fra næste sommer kan læses på Zealands afdeling i Køge.

Finansøkonomer uddanner sig til job i den finansielle sektor – i banker, revision, ejendomshandel med mere. For at få godkendt et uddannelsesudbud skal der eksistere et behov i lokalområdet og være aftagere af de studerende, når de i første omgang som led i uddannelsen kommer i praktik og sidenhen i job.

Initiativtager binder tråde sammen
Processen med ansøgningen om at få ud den 2-årige videregående uddannelse til Finansøkonom til Zealands afdeling i Køge starter hos Michael Buhl, formand for Connect Køge og bestyrelsesmedlem på Zealand, som rettede henvendelse til rektor Ulla Skaarup og akademichef i Køge, Jørgen Heramb.

“Jeg fik mulighed for at trække tråde sammen mellem uddannelse og erhvervsliv qua mit netværk og tillidserhverv. Mit bagland havde nævnt hvorfor ikke prøve at få Finansøkonom hertil? Den tanke luftede jeg så for rektor og det førte til en dialog. Vi har vist, at hvis vi står sammen, og har vi en fælles interesse, så kan vi nogle ting. Og det er lykkes her. Og kan vi samarbejde mere, hvad kan vi så ikke få gjort for Køge?” siger Michael Buhl.

Gamechanger for lokalområdet
Både Rasmus Dehn Larsen, statsautoriseret revisor og partner i Addere Revision og Jesper Køster, direktør for Spar Nord Køge Bugt, kan skrive under på, at uddannelsens tilstedeværelse i Køge imødekommer et udtalt behov, og vil få stor betydning for det lokale erhvervsliv og for væksten i Køge og omegn.

”Det glæder mig enormt, at det er lykkedes at få finansøkonomuddannelsen til Køge. Det kan blive lidt af en ”gamechanger” for vores tiltrækningskraft overfor de dygtigste finansøkonomer. Det har været en drøm, som vi har taget aktiv del i skulle lykkedes. Og nu sker det,” siger Jesper Køster, og Rasmus Dehn Larsen, Partner og statsautoriseret revisor i Addere Revision, stemmer i:

”Michael har været god til at lytte, når Jesper og jeg har ytret, hvad vores branche mangler og efterlyst en stærk finansuddannelse, for manglen på praktikanter og fastholdelse har været en udfordring for os. For man planter sig dér, hvor alting er tæt på. Så det har været en positiv overraskelse, at hele processen har været så agil,” siger Rasmus Dehn Larsen, og fortsætter; ”Vi glæder os rigtig meget over, at det lykkes. Det er meget praktisk for os, at det er en praktisk uddannelse.”

”Revision et meget praktisk fag, det kan vi ikke komme uden om. Vi ved også, at lokal uddannelse tiltrækker praktikanter til, så uddannelsens tilstedeværelse i Køge betyder konkret for os, at vi øger muligheden for fastholdelse af medarbejdere, da transporttiden ikke bliver så lang. Vi ved, at man gerne slår rod tæt på studiested og arbejdsplads. Samtidig ansætter vi med stor succes trainees, som vi har haft mulighed for at lære at kende under praktikforløb,” siger Rasmus Dehn Larsen.

Klar til praktikanter og job
”Jeg drømmer videre om, at Køge Bugt-området kan udvikle sig til en ”GULDMINE” af dygtige bankfolk. Hvor vi er ”selvforsynende”, og hvor de unge kan blive boende i området under deres uddannelse – ligesom uddannelsen vil tiltrække unge fra et stort område, der vil forelske sig i byen – og flytte hertil,” fortsætter Jesper Køster, og fortsætter:

”Vi kommer til at gå meget aktivt ind i samarbejdet omkring uddannelsen, vi går målrettet efter de dygtigste – og her mener jeg ikke nødvendigvis altid dem med de højeste skolekarakterer – men også dem, der er dygtige til at kommunikere og samarbejde – og som har en høj social intelligens. Jeg forventer at de 11 pengeinstitutter (snart 10 når Handelsbanken bliver solgt) der allerede er til stede – vil kunne tilbyde praktikophold – og efterfølgende ansættelse til en stor del af de studerende der vælger bank som deres retning med uddannelsen. Det har vores forudgående interviews med filialcheferne vist – og med den vækst der sker i Køge Bugt i disse år så vil det også ske,” siger direktøren for Spar Nord Køge Bugt.

Opmærksomheden er vækket
Studieleder Jan Mandrup Jacobsen kalder det et klasseeksempel på samarbejde, når erhvervslivet på denne måde bakker op og præsenterer et ønske og reelt behov.

”Køge har relativt mange revisionsfirmaer, banker og ejendomsmæglere, så da Rasmus Dehn Larsen i efteråret ringer om et oplæg om uddannelsen ved et medlemsmøde i erhvervsforum, kan jeg klart fornemme, at deltagerne er stærkt begejstret, så det bredte sig som ringe i vandet derfra, siger  Jan Mandrup Jacobsen, og fortsætter; ”Vi har stor erfaring med at drive uddannelsen i Næstved og fra filialen i Holbæk, der klarer sig godt, så det skræmte os ikke at sende en ny ansøgning af sted. Zealand ser frem til næste sommer, nåd uddannelsen åbner i Køge, og blive bekræftet i, at behovet for unge med finansiel baggrund eksisterer i Køge og Østsjælland.”

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål