Salg og Salgspsykologi
Lær om grundlæggende salgspsykologi, få viden om forskellig kundeadfærd, og lær at tilpasse egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper.
Introduktion
Faget giver dig forståelse for vigtigheden af planlægning, færdigheder og konkrete værktøjer. Du lærer at planlægge og prioritere din tid effektivt og forebygge negativ stress i salgsarbejdet.
Du får viden om
På faget får du indsigt i centrale metoder og modeller inden for salg og salgskommunikation samt i, hvilke personlige egenskaber, der er vigtige i salgsarbejdet. Du lærer også om, hvordan personlighed og kommunikationsform kan påvirke kundens tillid.
Du opnår også indsigt i egne styrker og svagheder i salgssammenhæng ud fra personprofilanalyse. Du lærer om de to centrale begreber positiv og negativ stress og du introduceres til central jura i salget. Endelig lærer du om effektiv after sales-service og behandling af kundereklamationer.
Kompetencer og udbytte
Du lærer at arbejde kundeorienteret, herunder at vurdere kropssprog og forstå købemotiver. Du kan tilpasse din salgsindsats i forhold til forskellige kundetyper.
Du bliver i stand til at opstille relevante mål for et salgsbesøg og anvende egnede åbninger og afslutninger på en salgssituation. Du kan anvende relevante spørgeteknikker og anvende teknikker til at planlægge og strukturere din egen tid.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vigtigt at vide
Der er mange ting at være opmærksom på, når du tilmelder sig en uddannelse eller et fag. Derfor har vi herunder samlet de vigtigste informationer, du skal bruge, inden du tilmelder dig.
Efter din tilmelding til uddannelsen, vil du blive bedt om at uploade eksamensbeviser og dokumentation for din erhvervserfaring, hvis nødvendigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er adgangsgivende til uddannelsen, så kan du få lavet en realkompetencevurdering. Det er en individuel vurdering, hvor du har mulighed for at få anerkendt de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem dit arbejdsliv, frivillige aktiviteter, kurser m.m., men som du ikke har et formelt bevis på. Du kan læse mere her.
Når du tilmelder dig faget, vil der stå hvor meget du kan forvente i litteraturudgifter.
Når du har tilmeldt dig vil du inden studiestart få tilsendt litteraturliste enten via vores intranet Moodle eller på mail.
Pris
Prisen dækker kun deltagergebyr.
Ved betaling gennem jobcenteret pålægges taxametertilskud oven i deltagergebyret.
Betaling
Du skal være opmærksom på, at betaling for deltagelse sker før undervisningsstart.
Tilskud
Der findes forskellige former for tilskud og fonde, du kan søge. Du søger om tilskud efter, at du har tilmeldt dig uddannelsen. Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her.
Deltidsuddannelse på Zealand er tilrettelagt, så du kan balancere dit job og familieliv i studieperioden. Men undervejs i dit studie vil du selvfølgelig skulle organisere/planlægge din tid efter behov undervejs. Det er meget individuelt, hvad man har behov for at lægge i et uddannelsesforløb, og der er også forskel på uddannelser og fag – men en tommelfingerregel er, Som udgangspunkt kommer du til at bruge det samme antal timer på forberedelse og opgaver hjemmefra, som du modtager undervisningstimer. Så er du for eksempel til undervisning på dit hold 3 timer om ugen, vil du skulle afsætte omtrent det samme på forberedelse og opgaver hjemmefra. I nogle kortere perioder vil du opleve, at du studerer og læser mere intenst, for eksempel i forbindelse med opgaveskrivning, eksamen eller i gruppearbejde. Er du i tvivl om omfang og tidsforbrug, så kan du altid kontakte de medarbejdere, der er tilknyttet din uddannelse eller det fag, du ønsker at tage.
Har du brug for at få opfrisket at læse akademiske tekster, skrive et projekt, en synopsis eller tage notater? Så har vi kurser, der er skræddersyet til at hjælpe dig godt i gang, inden du starter på din Diplom i Ledelse.
Du kan læse mere om kurserne
Hvorfor er en efteruddannelse god for dig?
Med en efteruddannelse får du muligheden for at styrke dine kompetencer og karrieremuligheder. Du kan læse mere om økonomi, tilskudsmuligheder, skræddersyede forløb og tilbud til virksomheder. Få mere viden og læs mere her.