Sjællands Erhvervsakademi

Projektering af rengørings- og hygiejnerelaterede serviceydelser

Formålet er at kvalificere dig til at analysere og vurdere rengørings- og hygiejne relaterede serviceydelser i en større helhed.

ECTS
10 point
Niveau
Akademi
Del af uddannelsen

Introduktion

Du uddannes til at kunne opstille krav og vurdere udbudsmateriale; udfærdige, anvende og styrerengøringsplaner samt opmåle og behovsafdække serviceydelser med henblik på at kunne projektere, planlægge, drifte og udvikle relevante serviceydelser i fagligt og tværfagligt samarbejde.

Du får viden om

Du lærer om behovsafdækning og projektering og i den sammenhæng udarbejdelse, igangsætning, opfølgning på og præsentation af tilbud. Indkøb i forhold til praksisanvendelse Vurdering og planlægning af arbejdsplaner og fordeling af medarbejdere mv.
Du vil blive undervist i hygiejne-, rengørings- og kvalitetsstandarder, fødevaresikkerhed og styring af infektionshygiejne.
Du lærer at anvende relevante IT værktøjer til planlægning, kontrol og dokumentation.

Kompetencer og udbytte

Efter endt uddannelse kan du vurdere, opstille samt vælge de mest hensigtsmæssige teknikker og metoder til udførelse af en given projekteringsopgave.
Du kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.
Du kan lede og styre små og mellemstore projekter inden for det rengøringsfaglige område mht. økonomi og drift, herunder personaleomkostninger, investeringer og afskrivninger.
Du bliver i stand til at deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med henblik på projektering og planlægning af rengørings- og hygiejne relaterede serviceydelser.