Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

Byggebranchen på Lolland-Falster jubler

Bygningskonstruktør-uddannelsen åbner på Zealand i Nykøbing Falster til sommer og det bydes velkomment af byggebranchen, erhvervshus og interesseorganisationer, da efterspørgslen er stor hos især de lokale entreprenører og Femern A/S. Uddannelses- og forskningsministeren påpeger vigtigheden af, at uddannelseslandskabet følger med udviklingen.

Uddannelsen får i Nykøbing F. en toning mod mega-infrastruktur, så de kommende dimittender kan gå direkte ind og bidrage i byggeriet af Femern-forbindelsen. Det lokale behov for bygningskonstruktørernes ekspertise inden for projektstyring og bæredygtigt byggeri er ud over Femern-byggeriet også stort hos de lokale arkitekter og entreprenører. En lang række virksomheder har bakket aktivt op om, at der skulle oprettes en filial af den videregående uddannelse i Nykøbing F., blandt andre arkitektfirmaet Friis Andersen Arkitekter, der har speciale i byggeri, planlægning og rådgivning:

”Vi har længe talt for, at uddannelsen til Bygningskonstruktør skulle placeres her i Nykøbing F., da det er oplagt, at flere vil tage uddannelsen, når den ligger tættere på de potentielle studerende i denne del af regionen. I vores øjne er uddannelsen ekstremt relevant, også alle andre virksomheder inden for byggeri her i regionen. Det er et plus, at det er en videregående uddannelse, der er attraktiv og oplagt for de unge, der har en teknisk eller håndværksmæssig ungdomsuddannelse med sig – eller håndværkere, der gerne vil bygge videre på deres faglighed og erfaring og dermed åbne nye døre i karrieren. Vi har haft rigtigt mange bygningskonstruktør-studerende i praktik gennem årene, med stor succes for både os og dem. Vi har ansat en del af dem, men har ikke kunnet beholde alle – til gengæld har vi en coach-ordning, der hjælper dem på vej til et godt job et andet sted i branchen, da vi kan stå inde for deres kvalitet og evne til at skabe gode løsninger i mødet mellem teori og praksis,” siger Søren Ibsen, direktør for Friis Andersen Arkitekter.

Bæredygtigt byggeri for fremtiden
På Zealand er rektor Rasmus Frimodt glad for, at uddannelsesministeren nu har givet grønt lys til, at vi til sommer kan slå dørene op for nye studerende på uddannelsen til Bygningskonstruktør på vores afdeling i Nykøbing Falster:

”Vi uddanner i dag godt 100 bygningskonstruktører om året i vores veletablerede studiemiljø i Næstved-afdelingen. Udbuddet i Nykøbing F. toner vi med fokus på bæredygtighed og infrastruktur. Det er vigtigt, at der nu kommer en efterspurgt uddannelse på banen i de dele af regionen, hvor bygge- og konstruktionsbrancherne har brug for medarbejdere nu og i fremtiden. Et megabyggeri som Femern pågår i en årrække endnu, men den betonelementfabrik, der er bygget i forbindelse med projektet, skulle gerne fortsætte med at producere elementer til byggerier rundt om i landet, efter forbindelsen er færdigbygget. I det hele taget vil Femernforbindelsen sandsynligvis føre til vækst ikke blot i byggeriet, men bredt i den sydligste del af Region Sjælland, og derfor er det vigtigt, at vores uddannelser er relevant til stede,” siger Zealands rektor Rasmus Frimodt.

Fuld opbakning i hele processen
”Det er en stor tilfredsstillelse, at der er blevet lyttet til os og alle vores samarbejdspartnere, og at vi til sommer kan byde nye studerende velkommen på Bygningskonstruktør i Nykøbing Falster. Uden den massive opbakning fra virksomheder, erhvervshus og Konstruktørforeningen, var vi næppe nået i mål – så godkendelsen er et skulderklap til alle involverede og et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi som videregående uddannelsesinstitution samarbejder helt tæt med de brancher og virksomheder, der skal aftage Zealands dimittender. Samarbejdet styrkes også af, at alle de virksomheder, vi har med på råd tager vores studerende i praktik – et fast element i alle vores uddannelser,” siger Celeste Brandt Holmbye, studieleder på Zealand tovholder igennem ansøgningsprocessen.

P4 Sjællands indslag om Bygningskonstruktør kan høres her, P4 Morgen, den 8/12-2023:

Rektor for Zealand Rasmus Frimodt bliver interviewet – spol frem til: 00:36:20

Teknisk direktør ved Femern A/S Jens Ole Kaslund interviewes om efterspørgslen her – spol frem til: 01:09:50

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål