Tusindvis af nysgerrige tilskuere var dukket op for at se tre hold af lærlinge, studerende og elever dyste i at bygge tre buebroer over den fritlagte Suså i Næstved, da brobygningskonkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere løb af stablen i går, 4. juni. Efter syv timers intensiv konkurrence blev det hold 3 og deres Sommerfuglebroen, som løb med sejren.
Fire måneder. Så længe har de 42 lærlinge, studerende og elever været i gang med at designe og forberede de tre buebroer, Sommerfuglebroen, Handelsbuen og Tidsbuen, som i går, onsdag, blev bygget på tværs af den fritlagte Suså i Næstved. På tre hold blev der knoklet i syv timer i et stærkt, tværfagligt fællesskab, bestående af: elektrikerlærlinge, smedelærlinge, struktørlærlinge, tømrerlærlinge, godschaufførlærlinge, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende samt handelselever. På dagen havde brobyggerne i alt syv timer til at bygge broerne, før det sidste søm skulle være sat, og der skulle kåres en vinder. Vinderholdet kunne gå hjem med diplomer, medaljer og en fælles præmie på 60.000 kroner, doneret af Otto Bruuns Fond.
En vinderbro foldede sine vinger ud
Alle tre hold imponerede med gennemtænkte og kreative designs: Med Tidsbuen fandt hold 1 inspiration hos Gavnø Slot, og indtænkte middelalderlige detaljer i designet af deres bro. Hold 2 hyldede med Handelsbuen Næstved som købsstad, og ville med broen vise forbindelsen mellem den gamle bydel og den nye havnefront. Med Sommerfuglebroen havde hold 3 valgt et let og organisk design til deres buebro, med tydelige referencer til udfoldede sommerfuglevinger – og som altså også blev årets vinderbro.
Vinderholdet bestod af
Christoffer Hjarsaas (SIF Gruppen), Mathias Stelzig (Funder & Schultz), Sebastian Meincke (Femern Link Contractors), Anja Sarah Hassing Ronøe (Clarke Entreprise), Mikkel Kærvig (Mester Madsen A/S), Mads Aggergaard (PP Jensen), Jonas Mollerup Højbro (Davidsen, Fredericia), Sebastian Lindahl Christensen (Tibnor, Fredericia), Emil Jensen (Zealand), Frederik Henrik Bobak (Zealand), Christian Martin Albrechtsen (Zealand), Mads Jeppesen (Zealand), Mathias Rasmussen (Aalborg Universitet) og Marie Thomsen (Aalborg Universitet).
Spækket program & masser hands-on-læring
Josefine Høgh, kendt fra DR, var vært til eventet hele dagen, hvor publikum blandt andet kunne opleve masser af live kommentering af brobygningen med dommerpanelet og faglærere, taler med borgmester, Carsten Rasmussen og miljøminister, Magnus Heunicke, live udgave af podcasten Byggepladsen, tidligere Bagedystvinder, Emil Obel bagte en bro, kendte youtubere battlede og byggede katapulter m.m. Derudover kunne Næstveds børn og unge deltage i spændende workshops, og komme helt tæt på byggeprocessen og de unge brobyggeres faglighed. I juniorkonkurrencen Verdens Næstvildeste Brobyggere udstillede 100 SFO-børn minibroer, bygget af genbrugsmaterialer, mens 500 4.-7. klasseselever blev undervist i forløbet ‘Design & byg en minibro’ i et særskilt undervisningstelt på sitet.
Broernes efterliv
Næstveds borgere kan opleve de tre broer ved den fritlagte Suså frem til til den 11. juni 2025, hvor det bæredygtige nedrivningsfirma Hvidberg A/S afmonterer broerne. Alle tre broer er solgt til tre forskellige købere via auktion.
Foto: René Kongsgaard / Holm Foto
Ved spørgsmål, kontakt: Jeanne Helene Elkjær / jeannehelene@brobyggere.dk/ 30 22 07 47
For at se denne video, skal du godkende cookies.
Klik her
Zealand
Cookie-indstillinger
Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik
ACCEPTER ALLE
FRAVÆLG ALLE
TILPAS
Tilbage
Cookie-indstillinger
Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.
Formål
Google Analytics
Med Google Analytics opsamler vi information om antal besøgende på vores hjemmeside, deres geografiske placering, hvilken browser, de bruger og anden tilsvarende typer data. Vi sporer også på hvor mange, der tilmelder sig til vores uddannelser og efteruddannelsesfag.
Vi har indlejret YouTube-videoer på vores side. Når du afspiller en YouTube-video indsamler dens algoritme information om hvor mange gange, videoen er blevet set og anden metrisk data. Hvis du er logget ind på din YouTube konto i browseren, kan det desuden påvirke de videoer, du får anbefalet.
Du har valgt ikke at tillade cookies fra YouTube (Google), hvilket forhindrer os i at vise dig denne video. For at se videoen, skal du slå cookies fra Google til. Dette kan gøres ved at vælge “Cookieindstillinger” herunder.