Søgemaskineoptimering - SEO
Få mere trafik og flere salg på din hjemmeside gennem søgemaskineoptimering (SEO), og få hands on-erfaring med SEO. På modulet Søgemaskineoptimering arbejder du målrettet med at løfte din SEO-indsats til næste niveau ved at udarbejde en konkret handlingsplan for din virksomheds SEO-aktiviteter.
Udbytte
På modulet får du den nødvendige viden og praktiske erfaring med SEO, så du er klædt på til at skabe synlige resultater for din virksomhed.
Efter Søgemaskineoptimering kan du:
- anvende centrale metoder og redskaber inden for søgemaskineoptimering
- vurdere, hvad der skal til for, at din virksomhed rangerer højt på Google
- udarbejde en SEO-strategi for din virksomhed med inddragelse af relevante interessenter
- opstille og udvælge KPI’er for din virksomheds SEO-indsats
- anvende dataanalyse og vurdere din virksomheds potentiale for salg via organisk søgetrafik
Din handlingsplan som omdrejningspunkt
Under hele modulet arbejder du med søgemaskineoptimering af en hjemmeside. På modulet udarbejder du en handlingsplan for din virksomheds arbejde med SEO, der skal sikre, at du afslutter modulet med en køreklar SEO-strategi for din hjemmeside og en prioriteret liste over dine indsatspunkter.
Niveau
Akademimodulet Søgemaskineoptimering er for dig, der vil forbedre din virksomheds SEO-indsats gennem den nyeste viden og praktisk erfaring med SEO.
Modulet hører under akademiuddannelsen i Salg og markedsføring, og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.
Målgruppe
Akademimodulet er for dig, som ønsker at specialisere sig inden for søgemaskineoptimering.
Fagligt indhold
Hvis du vil gøre din hjemmeside mere søgbar og forbedre dens placering på søgemaskinerne, så skal du tage modulet Søgemaskineoptimering.
SEO er altafgørende for din virksomheds fremtidige succes og vejen til flere kunder. Dine kunder bliver mere og mere digitale, og bruger søgemaskiner til at træffe købsbeslutninger. Derfor skal din virksomhed være synlig øverst på søgemaskinernes resultatside.
På modulet arbejder du med:
- centrale termer og begreber inden for SEO
- søgeordsanalyse skræddersyet til din virksomhed
- rankingfaktorer, der påvirker din virksomheds placering på Google
- optimering af billeder, videoer, loadhastighed, mobilvenlighed og crawl budget på din hjemmeside (teknisk SEO)
- indholdstyper og tekstforfatning, der giver din hjemmeside bedre placeringer på søgemaskiner (on-page-SEO)
- links og linkbuilding (Off-page-SEO)
- markedsudvikling og trends inden for SEO, og hvordan de påvirker din hjemmesides placeringen på søgemaskiner
- udarbejdelsen af en konkret handlingsplan for din virksomheds SEO-strategi
ECTS point | 5 |
Studiestart | |
Steder |
|