StudieInfo - uge 16
Som noget nyt er Zealand i år med til at afvikle et online brobygningsarrangement der hedder StudieInfo.
StudieInfo er et online studievejledningsarrangement for alle landets 2.g, 1.hf, EUD- og EUX-elever. Arrangementet er skabt i et samarbejde på tværs af de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner, som samles om et fælles mål; at give eleverne en bred introduktion til deres uddannelsesmuligheder – herunder de forskellige uddannelsestyper – og klæde dem bedst muligt på til at tage et reflekteret valg om videregående uddannelse.
StudieInfo foregår på en online platform, som er indrettet med et velkomstområde, et oplægsområde og et messeområde. Arrangementet består af en kombination af oplæg og messe.
I oplægsrummet kan eleverne vælge mellem forskellige oplæg, som giver et indblik i uddannelsesvejene inden for forskellige interesseområder i de enkelte sektorer. Eleverne kan nå at se flere oplæg i løbet af arrangementet.
I messeområdet kan eleverne besøge de enkelte uddannelsesinstitutioners messestande, hvor der bl.a. er mulighed for at chatte live med vejledere og studerende. Vejlederne vil være synlige og svare mundtligt på spørgsmålene i en livestream, mens eleverne anonymt kan stille spørgsmål på skrift.
Tidspunkt | Tirsdag d. 18 Apr 2023: kl. 08:00 - 14:00 |
Lokation | |
Arrangør | |
Gem arrangement |
Kalender
Google Calendar |