Sjællands Erhvervsakademi
EN DK

IT-sikkerhed (Top-Up PBA)

Vil du stå i frontlinjen mod hackerangreb og cyber crime?

I et moderne land med en veludbygget IT-infrastruktur står IT-sikkerhed højt på dagsordenen. Beskyttelse og bekæmpelse af angreb på nettet kræver helt specifikke kompetencer. Bliv din virksomheds boltværk mod uvelkomne gæster med en Top Up-bachelor uddannelse i IT-sikkerhed.

Om uddannelsen

Tidligere tilegnede kriminelle sig finansiel gevinst ved at røve en bank – det hører til sjældenhederne i dag. Ulovlighederne er i stedet flyttet fra det fysiske rum til den digitale verden. Hackere og andre it-kriminelle opererer i det skjulte, og de kan sidde på den anden siden af jorden, mens de tiltvinger sig adgange til data, som indirekte eller direkte kan føre penge med sig. Flere små og mellemstore virksomheder oplever negativ interesse for hackere, som går efter at finde deres svagheder. Det er den virkelighed, som du med en uddannelse i IT-sikkerhed skal ud og hjælpe til i.

Med bevis på bestået Datamatiker eller IT-teknolog har du fundamentet i orden til at bygge videre med en Top Up Bachelor i IT-sikkerhed. På uddannelsen bliver du specialiseret inden for IT-sikkerhed – du lærer at bekæmpe hackere, ransomware, malware, phishing og DDOS-angreb, men du lærer også metoder til forebyggelse for at undgå angreb.

Hvad kan du blive efter du har studeret IT-sikkerhed

Efter professionsbacheloruddannelsen i IT-sikkerhed har du færdigheder, viden og værktøjer til at hjælpe med at forebygge og bekæmpe trusler i den digitale verden. Du har lært at identificere svagheder, bygge sikkerhed og udfærdige retningslinjer for god sikkerhed og adfærd, når dine kollegaer færdes på nettet. Og er uheldet ude, så er det også dig, der griber til handling.

Der er brug for dig alle steder i erhvervslivet – og både i det private og i det offentlige vil dine evner være efterspurgte og værdsatte. Du vil typisk finde job som f.eks. IT-sikkerhedskonsulent, Sikkerhedsrådgiver, DPO, IT-projektleder eller IT-sikkerhedsingeniør.

Få job som:
  • It-sikkerhedskonsulent
  • Information Security Officer
  • Sikkerhedsrådgiver
  • Data Protection Officer
  • Projektleder

Hvordan ansøger du?
Læs mere om ansøgningskriterier, ansøgningsfrister, åbent hus m.m. i vores FAQ

 

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring uddannelsen kan du kontakte vores optagelseskontor på telefon 5076 2830 – eller pr. mail: optag@zealand.dk

TitelIT-sikkerhed
Niveau Professionsbachelor (PBA)
Varighed1½ år
ECTS point90
SprogDansk
Studiestart Februar
Steder Femøvej 3, 4700 Næstved
Opret PDF-brochure - du kan lægge flere sider til undervejs
Tilføj til PDF-brochure
Slet din PDF-brochure
Dette vil slette hele din PDF-brochure...

Hør om Top Up i IT-sikkerhed

Hør Philip fortælle

Hvad indeholder uddannelsen?

Lær mere om uddannelsen

Uddannelsens indhold

Omsæt din teori til praksis
Uddannelsens mål er uhyre konkret: Vores digitale verden er fuld af trusler mod vores IT-sikkerhed. Og derfor er der et stigende behov for IT-professionelle, som evner at beskytte virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner mod IT-kriminelles angreb.

På uddannelsen lærer du systematisk, hvordan du arbejder med at analysere, planlægge og vurdere IT-sikkerhedsmæssige forhold i enhver virksomhed – det gælder drift, kontrol og udvikling.
Uddannelsen klæder dig på til at arbejde selvstændigt med udfordringerne, og du bliver specialist inden for IT-sikkerhed. Din værktøjskasse skal være dyb og bred for, at du kan sætte ind over for cyberkriminalitet. Du lærer at skabe IT-systemer, som kan modstå angreb. Du opnår kompetencer inden for sikkerhedsteknologier, netværks- og softwaresikkerhed og governance, herunder at skabe gode procedurer for at undgå angreb.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt afvekslende, så du kommer rundt i alle hjørner af paraplyen ”IT-sikkerhed”. Undervejs i din uddannelse vil du opleve styrken i, at dine undervisere har erfaringer fra erhvervslivet – og bringer cases fra virkeligheden ind. De tager dig med rundt om teorien, som du får mulighed for at teste af. På den måde får du udviklet dine kompetencer og får opbygget teoretisk og praktisk viden, så du kan begå dig i virkeligheden og tackle udfordringerne på den arbejdsplads, som du bliver en del af.

Du kommer igennem en række fagområder, som gennemgår alt fra systemsikkerhed og sikkerhedsledelse til netværks- og softwaresikkerhed. Du får indsigt i et hav af IT-problematikker, og du lærer metoder til at afdække, løse og sikre mod mangfoldige udfordringer i den digitale verden. Du lærer at sikre den digitale arbejdsplads ved at definere god adfærd og praksis på nettet. Du får en unik faglighed, som aktivt gør en forskel for virksomhedsledelsen, for forretningens sikkerhed og dens bundlinje. Det kan nemlig blive dyrt at være usikker på nettet, så det er din opgave at hæve standarden.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen, skal du have én af følgende erhvervsakademiuddannelser:

  • Datamatiker
  • It-teknolog
  • Hvis du har en anden uddannelsesbaggrund, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en individuel vurdering.
    Kontakt uddannelsesstedet for at høre nærmere.
Studieordning
Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Zealand indeholder en obligatorisk praktikperiode på mellem 10 og 40 uger.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt af dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos Zealand, kan du søge om SU.

Læs mere om SU her

Tranportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

Læs mere om transportrabat her

Zealand

Cookie-indstillinger

Zealand og tredjeparter bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk samt til statistik. Du kan til- og fravælge cookies ved at klikke på knapperne herunder. Når du klikker ‘Accepter alle’, accepterer du vores brug af cookies og Zealands privatlivspolitik. Du kan ændre eller trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Cookieindstillinger’ i bunden af siden. Læs mere om cookies i vores cookiepolitik

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål