Sjællands Erhvervsakademi

Autismehold Datamatiker

Datamatikeruddannelse for talentfulde unge med autismespektrumforstyrrelse

Interesserer du dig for it? Og ønsker at uddanne dig inden for it-området? Så kig på dette tilbud om en særlig tilrettelagt datamatikeruddannelse i Roskilde på Zealand.

På datamatikeruddannelsen får du en bred viden inden for udvikling af software, og du bliver skrap til at programmere. Du får kompetencer til at indgå til at indgå professionelt i it-projekter. Alle fagene og det faglige niveau på autismeholdet svarer til niveauet på den ordinære datamatikeruddannelse.

Optagelse og studiestart til september

Bemærk, at hvis du vil søge ind på autismeholdet anbefaler vi, at du søger om optagelse gennem kvote 2 senest 15. marts kl. 12:00. Du søger ind via www.optagelse.dk.

Husk, at du godt kan søge om optagelse, selvom du først afslutter gymnasiet i 2020. For at blive optaget på uddannelsen skal du have gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller en treårig erhvervsuddannelse med matematik på b-niveau.

Hvis du ønsker yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte studievejlederne Inge Langberg Kjær, inkj@zealand.dk 50 76 28 05.

De fysiske rammer

Uddannelsen er placeret på vores afdeling i Roskilde, ca. et kvarters gang fra stationen. Autismeholdet har eget undervisningslokale med selvstændige arbejdspladser, men også plads til fælles undervisning. Undervisningen vil foregå i små hold med særligt tilpasset pædagogik. Pædagogikken er struktureret og særligt tilrettelagt efter de studerendes behov. Der vil være mulighed for afstresning i løbet af dagen.

Strukturen på autismeholdet

Det første studieår foregår på eget særskilt hold. I det andet studieår er der typisk mere ro på holdene, og her inkluderes de studerende fra autismeholdet på et ordinært hold, hvor de studerende følger den almindelige undervisning. Det er muligt at arbejde med opgaveløsning selvstændigt under rolige forhold. Der vil være en ekstra underviser tilknyttet holdet på det andet studieår. På det sidste halve studieår af uddannelsen vil den studerende være i praktik, og efterfølgende skrives hovedopgaven.

Virksomhedspraktik i 10 uger

Zealand gør i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut en særlig indsats for at hjælpe praktikvirksomheden og de studerende så de ti ugers virksomhedspraktik bliver en succes for begge parter.

Efter uddannelsen

De fleste datamatikeruddannede får efter endt uddannelse job inden for; systemudvikling, programmering, konsulentvirksomhed, systemkontrol- og vedligeholdelse, webudvikling, etc. Arbejdsløsheden for vores dimittender er i 2016 opgjort til 4%.

Anbefalinger og støtte

Dette uddannelsestilbud til studerende med en autismespektrumsforstyrrelse er anbefalet af Det Nationale Autisme Institut. Der er opnået støtte til projektet gennem Trygfonden, Brødrene Hartmanns fond og Knud Højgårds Fond.

Kontakt os angående det videre forløb

Hvis du ønsker yderligere information (også om Åbent Hus), er du meget velkommen til at kontakte studievejlederne Inge Langberg Kjær på inkj@zealand.dk (tlf. 5076 2805).

Zealand

  • Udbyder 25 fuldtidsuddannelser
  • Har omkring 3000 “årsstuderende” på fuldtidsområdet
  • Har afdelinger i Roskilde, Køge, Næstved, Slagelse og Nykøbing F

Du kan efter endt Datamatiker læse en Top-Up Professionsbachelor i Web Development på Zealand, som varer 1 ½ år. Det er også muligt at læse videre på bl.a. Roskilde Universitet og IT-universitetet.

Åbent Hus

Kom til Åbent Hus på autismeholdet

  • 30. januar 2020
    kl. 18.30 – 20.00
  • 24. februar 2020
    kl. 18.30 – 20.00

Sted: Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde, Bygning D, lokale D1.38

Kontakt

Inge Langberg Kjær

50762680

inkj@zealand.dk

Roskilde

Poul Henriksen

PoHe@zealand.dk

Roskilde

Zealand

Cookie-indstillinger

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af zealand.dk. Når du klikker ‘OK’, accepterer du vores brug af cookies og Zealand’s privatlivspolitik.

Ved at klikke ‘OK’ accepterer du samtidig, at vores annoncører kan behandle dine data til at målrette annoncer til dig. Du kan trække din accept tilbage ved at klikke på ‘Annonce-indstillinger’ i bunden af siden.

Tilbage

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål