Studiet til laborant har en varighed af 2,5 år ved Zealand. Som færdig kandidat kan du blive ansat i industri og laboratorier med bio- og kemiteknologiske opgaver og problemstillinger.
Erhvervsakademiuddannelsen ruster dig til at planlægge, rådgive og løse analyse opgaver af teknisk faglig karakter i private og offentlige virksomheders tekniske laboratorier. De fleste laboranter arbejder inden for medicinalindustrien, den bioteknologiske industri samt fødevare- og procesindustrien.
På grund af corona-epidemien må man forvente, at der bliver stor brug for laboranter i de kommende år.
En laborant arbejder bl.a. med test og kontrol af råvarer og færdigvarer, inden de sendes ud til forbrugerne og patienterne. Din tekniske og faglige viden kan du også bruge sammen med forskere til at udvikle nye produkter – eksempelvis i udviklingen af medicin og kosmetik.
Nedenstående cases viser hvordan man kan kvalificere sig og starte på laborantuddannelsen eventuelt ved hjælp af projekt kompetencetilpasningsforløb.
*) Ved behov og ønske gennemføres indledningsfag for studerende i samarbejde ml. Procesteknolog og Laborantuddannelsen
Uddannelsen har et antal dimensionerede studiepladser. I efteråret 2020 optages ansøgere til Laborantstudiet ved Zealand efter første-til-mølleprincippet frem til 1. december 2020 med studiestart februar 2021. Se mere på: Laborant
Det er altid en god idé at kontakte vores optagekontorfor yderligere information på tlf. 5076 2830, mail: apply@zealand.dk